Hop til hovedindholdet

STARTVÆKST Holstebro, Struer og Lemvig logo

Inspirationsaften for Iværksættere - efterår 2021


Dato og tid

Onsdag d. 1. september 2021 kl. 18:30 til 22:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 31. august 2021 kl. 12:00

Sted

BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer BusinessPark Struer
Fælledvej 17
7600 Struer

Inspirationsaften for Iværksættere - efterår 2021


Arrangementsbeskrivelse

STARTVÆKST Holstebro, Struer og Lemvig inviterer alle med passion for egen virksomhed til en inspirerende aften i selskab med en række erfarne iværksættere, der vil dele ud af deres oplevelse og give gode råd til succes.

Kom den 1. september 2021 i BusinessPark Struer og hent en masse inspiration, når vi får besøg af en række erfarne iværksættere. De vil dele ud af deres erfaringer med at opbygge deres virksomheder og videregive gode råd om, hvordan du kan opnå succes i din egen virksomhed.

Aftenens virksomheder kommer fra lokalområdet. De er fra forskellige brancher, og deres oplæg vil derfor også have hvert deres fokus.

Inspirationsaftenen er også en optakt til vores iværksætterkursus, der opstarter i ugen efter dette ar­rangement. 

Alle med passion for egen virksomhed kan deltage i inspirationsaftenen – herunder også investorer, rådgivere og virksomhedsledere.

PROGRAM:

Kl. 18.30    Velkommen 

Kl. 18.35    NLP Holstebro/Michael Vestergaard

Kl. 19.00    Fueli/Thomas Højland

Kl. 19.30    Vestergaard Solutions/Lotte Høst Vestergaard

Kl. 20.00    Pause/forplejning

Kl. 20.30    Bremdal Tømrer/Kenneth Ryttersgaard

Kl. 21.00    Hedevang Outdoor/Jens Hedevang

Kl. 21.30    Next Context/Jens Karlsmose

Kl. 21.55    Info om efterårets iværksætterkursus 

Kl. 22.00    Tak for i dag!



Tilmelding:
Det er gratis at deltage i arrangementet, men det forudsætter, at du har bopæl eller din virksomhed har adresse i Holstebro, Struer eller Lemvig kommune. 

Til arrangementet tager vi selvfølgelig hensyn til alle gældende corona-restriktioner. Skulle der komme yderligere restriktioner på antallet af deltagere, vil deltagerne blive udvalgt efter først-til-mølle-princippet ud fra tilmeldingstidspunktet. 

Vi gør opmærksom på, at vi vil dele nogle af dine oplysninger (navn og firma/organisation) ifm. udlevering af en deltagerliste til oplægsholdere, deltagerne og afholdelsesstedet på det arrangement, du er tilmeldt.

Læs mere i tilmeldingsbetingelserne i højre side, når du tilmelder dig.


Om aftenens virksomheder:

  • NLP Holstebro/Michael Vestergaard
    For et års tid siden stiftede Michael en kommunikationsvirksomhed, hvis formål er at undervise i folk i at anvende stærke & effektive redskaber til kommunikation, coaching, mentaltræning og ledelse kombineret med personlig udvikling (selvledelse). NLP = Neuro Lingvistisk Programmering.

    Michael vil bl.a. fortælle om, hvordan anvendelse af netværk, både det professionelle og det private har virket for ham. Her vil han komme med nogle konkrete eksempler på, hvad kommende iværksættere kan bruge.


  • Fueli/Thomas Højland
    En ærgerlig erfaring kan føre til iværksætteri. En eftermiddag for nogle år siden gik det lidt for hurtigt for Thomas, så han endte med at fylde benzin i dieseltanken på sin bil. En handling, som mange bilejere har gjort; alene i Danmark sker der 20.000 fejltankninger om året. Og det satte tankerne i gang hos iværksætteren, for hvordan kan man forhindre disse fejltankninger? Løsningen hedder Fueli, som Thomas har udviklet. Fueli er en lille chip på brændstofpistolen, der giver alarm, hvis man er i færd med at starte en fejltankning. En rigtig god idé for bilejere og forsikringsselskaber, – men vejen fra idé til produkt er lang og snørklet. Det ved Thomas en hel masse om!


  • Vestergaard Solutions/Lotte Høst Vestergaard
    For 1,5 år siden valgte Lotte at blive selvstændig efter mere end 20 års ansættelse i store internationale produktionsvirksomheder (Vestas, Færch Plast m.fl.). Vestergaard Solutions har spidskompetencer inden for:

    1) Strategisk og operationel rådgivning i produktion, direktion og bestyrelse
    2) Ledende Auditor inden for ISO-certificeringerne IT og Informationssikkerhed, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø samt 17 Verdensmåls certificering. Vestergaard Solutions samarbejder med Bureau Veritas med at understøtte virksomheder i arbejdet med strategi og implementering af de 17 Verdensmål
    3) Professionelt bestyrelsesmedlem hos Induflex A/S samt bestyrelsesmedlem i netværket Bestyrelseskvinder

    Lotte kommer med eksempler på at tage udgangspunkt i ”modenheden i den enkelte virksomhed” og bruge alt det gode, som den gør i forvejen, omsætte det til den bedste løsning for vækst, således at virksomheden performer i retning af trends, overholder lovkrav samt indfrier mål for den daglige ledelse og drift. 

  • Bremdal Tømrer/Kenneth Ryttersgaard
    Med 13 års erfaring fra større og mindre tømrervirksomheder valgte Kenneth Ryttersgaard at starte egen virksomhed i slutningen af 2019. Kenneth har fra start haft en klar profil om at være ville være den lokale tømrer for private kunder i Struer og omegn, og det har vist sig at være helt rigtigt. I løbet af ganske kort tid har kunderne fået øje på den nye tømrer, og Kenneth har i dag 4 ansatte, der er kommet til i et Corona-år. Hør Kenneth fortælle om, hvordan han har brugt sine erfaringer fra tidligere jobs til at opbygge sin egen forretning og hvordan man bygger en forretning op i et kriseår.

  • Hedevang Outdoor/Jens Hedevang
    Hedevang Outdoor startede i 2015 som et fritidsprojekt, men siden da er det gået stærk, og virksomheden er i dag en af Nordvestjyllands største udbydere af kvalificerede og alsidige natur- og friluftsoplevelser til turister, private og erhverv. Grundlægger og daglig leder er Jens Hedevang, med en baggrund som naturvejleder. Fra Jens lærte at snøre sine vandrestøvler, har han levet og åndet i og for vestjysk natur, kultur og landskab – en passion han ofte har fået lov at dele i både lokale og nationale tv- og radioudsendelser. Jens har også skabt det succesfulde koncept MaxiTours, som udbyder ture på Puch Maxi knallerter i det vestjyske – selvfølgelig med mælkekasse bagpå! Hør Jens fortælle om sine erfaringer og overvejelser om opstart og udvikling af virksomheden.

  • Next Context/Jens Karlsmose
    Efter mange år som lønmodtager i store internationale virksomheder (Shell, Novo Nordisk, Microsoft) valgte Jens for seks år siden at stifte sin egen konsulentvirksomhed. Som chef for medarbejderudvikling i Microsofts organisation i Europa, Mellemøsten og Afrika var Jens tæt på den daværende ledelsesfilosofi præget af en nulfejlskultur. I dag er tonen en anden i Microsoft: ledelsen skal være inspirerende – ikke inspicerende, og Jens har skrevet en bog om det nye fokus på en samarbejdende og lærende organisation. Bogen hedder Mindsetbaseret Ledelse, og er et af de værktøjer, som Jens i dag bruger i sin ledelsesrådgivning. Det vil han fortælle lidt om, og selvfølgelig også om, hvordan det er at gå fra at være leder i virksomheder med tusindvis af ansatte til at være alene.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >